Indus

Linus T-sønnen Indus er ubestridt en af de bedste danskopdrættede heste nogensinde. Han vandt Dansk Trav Derby i ny løbsrekord, sejrede i flere europæiske storløb, satte europa- og verdensrekorder, blev toer i VM og var ved karrierens afslutning både den hurtigste og mest vindende danskfødte travhest.

Op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne købte den svenske kunsthandler Kurt Svensson fra Stockholm rigtig mange heste i Danmark.

Hestene var ejet under pseudonymet Stall Hans og hovedparten blev trænet af Kurt Svenssons søn, Hans Svensson.

Blandt de mange succesfulde danske Stall Hans-indkøb var derbyvinderne fra henholdsvis 1968 og 1974, Hall of Fame-indvalgte Ritha Lyngholm og Karina Axworthy, sejrshestene O’Man og Krudt Ørnebjerg, kriteriumsvinderne Ken Mcguire og Eden Scott samt tophoppen Glennie Bilto – for blot at nævne nogle få blandt mange.

Det mest vindende Stall Hans-indkøb gennem tiden endte dog at blive Indus. En mørkebrun hingst, der i 1982 kom til verden hos den garvede opdrætter Kaj S. Nielsen på Aalborg-kanten.

Fra første årgang efter Linus T.
Indus tilhørte den første danske årgang efter USA-importen Linus T. En hingst, som Opdrætterforeningen i starten af 1980’erne købte hjem fra USA.

Linus T kom til Danmark med middelmådig løbskarriere fra sit hjemland i bagagen. Han havde dog den på det tidspunkt førende avlshingst i verden, linjedanneren Speedy Crown, som far. Linus T’s moderlinje var også af bedste mærke og havde blandt andet bragt Hambletonian-vinderne Christopher T og Timothy T, så alene i kraft af sin afstamning blev Linus T spået gode chancer for at lykkes i den danske traveravl.

Indus’ moder var Pouline, en datter af den danske indlænder Oscar Den Store og Lloyd Hanover-hoppen Charlotte. Oscar Den Store havde selv haft en fornuftig væddeløbskarriere op gennem 1950’erne med 19 sejre i 174 starter og 51.300 kr. på præmiekontoen. Hingsten var gennem hele sin karriere ejet af den tids største træner, legendariske N.J. Koster. Det var også bag Oscar den Store, at Koster i slutningen af 1960 vandt karrierens sidste løb på Amager Travbane. Efter endt væddeløbskarriere fungerede Oscar Den Store sporadisk i avlen, og allerede i hans første årgang blev han far til derbyvinderen Gigant. En hingst, der i øvrigt endte med at blive Oscar Den Stores klart bedste afkom. Ellers var hans succes i avlen ikke overvældende.

Amager Travbane den 18. december 1960: Hall of Fame-indvalgte N.J. Koster stiger af sulkyen bag Oscar Den Store efter at vundet karrierens sidste løb. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Poulines moder Charlotte var barnebarn af amerikanerhoppen Anna Josephine, en Mr McElwyn-datter, der blev importeret til Danmark i midten af 1930’erne. Fra denne moderlinje kom også hoppen Jill (Linus T), der for træner Finn Larsen udmærkede sig ved at være en af frontfigurerne på spindesiden i samme årgang som Indus.

Mange fine afkom
Poulines væddeløbskarriere indbragte hende en rekord på 1.21.3 og en indtjening på små 27.000 kr., som hun hentede på forskellige provinsbaner. I avlsboksen viste hun sig at være en rigtig plusvariant. Hun blev moder til i alt ti afkom. Otte af dem kom til start, og alle fik rekord 1.20 eller bedre.

Hendes første to afkom, hingstene Castor (Fine Shot) og Danvil (Anvil Chorus), blev født i henholdsvis 1976 og 1977. De tjente begge over 100.000 kr. og blev sporadisk anvendt som avlshingste efter endt væddeløbskarriere.

Poulines tredje afkom fra 1978 blev hoppen Elle Dirt (Pay Dirt). Hun fik ikke den store væddeløbskarriere, men efter eksport til Sverige fik hun kæmpe succes i avlsboksen. Hun blev moder til 14 svenske afkom, blandt andre Sans Rival (Crowntron) (1.12,7a – 3.590.205 sek.), der vandt Svenskt Travderby 1991 for Erik Bergløf, og Sans Peur (Lindy’s Crown) (1.12,2a – 3.439.632 kr.), der i Olle Goops træning vandt Svenskt Travkriterium 1997.

En ung Björn Goop tager i Svenskt Travkriterium en af sine første storløbssejre bag Elle Dirt-sønnen Sans Peur. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Fjerde afkom var den 1979-fødte hingst Famous Royal Canin (Flicking Star), der tjente næsten 200.000 kr. og blandt andet var placeret i Dansk Trav Derby 1983, mens det femte afkom fra 1981 var hingsten Hydra (Delmonica), der tjente over 200.000 kr. og deltog i flere danske storløb.

I 1982 kom Indus til verden, mens afkommet fra 1983, hingsten Kadi (Malibu Hanover), som åring blev solgt til Stall Hans i en privat handel. Kadi tjente over 200.000 kr. og var i toårssæsonen bedst i sin årgang, blandt andet med sejr i Dansk Mesterskab for 2-åringer.

Poulines næste to afkom, hopperne Lyra (Spence Hanover) og Pouline II (Linus T), nåede aldrig at komme til start, men begge lagde fine afkom i avlsboksen, blandt andre Scorpius (Vokal N), Hesperus (Huxtable Hornline) og Delmos (New Quick), der alle tjente omkring 200.000 kr. Pouline II blev derudover mormor til milliontraverne Golden Photo F H (S J’s Photo) og Flamble F H (Super Arnie).

Poulines sidste afkom, hoppen Ravenna (Buckfinder), kom til verden i 1989. Hun tjente næsten 100.000 kr. og blev blandt andet moder til Erycina (Speed Merchant), der i dag er kendt som moder til hestene med kennelnavnet ”K K”.

Kostede 50.000 kr. på auktion
Da Indus blev født, var han den eneste hingst, som Kaj S. Nielsen fik i den årgang. Desværre fandt opdrætteren ingen legekammerater til sin hingsteplag, og derfor gik Indus - noget utraditionelt - alene på fold i store dele af sit første leveår. 

Kaj S. Nielsen var kendt for at sælge hovedparten af sine plage på auktion, og som åring blev Indus udbudt på Opdrætterforeningens Åringsauktion, der i slutningen af august 1983 blev afviklet på Stutteri Kathrinedahl. Året forinden havde Stall Hans købt Indus’ storebror Hydra på samme auktion, og da Hydra tegnede særdeles lovende, var Kurt Svensson også interesseret i lillebroren.

Stall Hans havde siden 1960’erne haft et fint samarbejde med den danske travtræner Leif Løfgren, der gennem årene spottede mange af de heste, der endte i den svenske storstalds eje. Løfgren blev sendt af sted til auktionen med beskeden om at se Indus godt efter i sømmene. Den københavnske træner kunne lide det, han så, og ikke overraskende fik han det afgørende hammerslag på 50.000 kr. Dermed blev Indus den næst dyreste hest på auktion det år kun overgået af Pay Dirt-hoppen Jackie June, som svenske Stall Greppo betalte 55.000 kr. for.

Resultatlisten fra Opdrætterforeningens auktion i 1983, hvor Indus gik ud af ringen med en salgspris på 50.000 kr. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Kurt Svensson ejede de fleste af sine heste alene. Gennem årene havde han dog haft enkelte heste i kompagniskab med en anden svensk hesteejer, Kent Klaar fra Stall Roline. De to hesteejere havde blandt andet haft fin succes med Eden Scott, som Hans Svensson i 1981 vandt Dansk Trav Kriterium med.

Få dage efter auktionen fik Kent Klaar tilbudt at købe en halvpart i Indus, og efter lidt betænkningstid slog han til. En handel, han efterfølgende ikke fik grund til at fortryde. 

Enorm fart som toårs
Efter at være solgt på auktionen trådte Indus sine barnesko hos Leif Løfgren på Charlottenlund Travbane. Han var ingen stor hest, men havde et velproportioneret eksteriør og et jordvindende, effektivt trav. Efter endt grundtræning blev han hentet til Sverige, hvor han gik i træning hos Hans Svensson, der holdt til på stutteriet Simlom - et træningscenter, som Kurt Svensson ejede og som var beliggende ved Norrtälje nordøst for Stockholm.

Allerede i foråret som toåring viste Indus ret store fartressourcer, så for kredsen omkring hesten var der ingen tvivl om, at han skulle starte som toårs. I sit prøveløb på Solvalla galoperede Indus, men han viste 16-fart den sidste kilometer og blev godkendt i fin stil.

Debuten blev henlagt til den svenske derbydag 1. september 1984 på Jägersro, hvor Indus på trods af en mindre galop vandt enkelt i tiden 1.20,5/1640 meter spillet til 34:10. I sulkyen sad gæstekusk Berth Johansson. 

Ugen efter var Indus igen at finde på en startliste. Denne gang på Solvalla, hvor han imidlertid havde galopskoene på og blev diskvalificeret. 

Næste start var også på Solvalla, hvor Indus tørnede sammen med Sveriges bedste toåring, Window W med Olle Goop i sulkyen. Den svenske hest vandt let i tiden 17,2a/1640 meter spillet til 15:10, mens Indus fik noteret 1.17,7 på andenpladsen. I en efterfølgende start på Solvalla galoperede Indus igen, men her var ophentningen til løbets tredjeplads af bedste mærke.

Europarekord for ny træner
I efteråret 1984 - kort tid efter Indus’ start på karrieren - rykkede Hans Svensson teltpælene op og tog til Florida for at træne ungheste hen over vinterperioden. Den fremadstormende Bergsåker-træner Lars Lindberg rykkede i stedet ind på træningscentret Simlom og flyttede samtidig sin licens til Solvalla. 

En af de Stall Hans-heste, som Lars Lindberg overtog træningen af i forbindelse med flytningen, var Indus. Og her forblev den danske hest i træning de næste mange år.

Indus’ første start i Lars Lindbergs træning var i storløbet Nordisk 2-årings Pris på Jägersro, hvor Window W igen var blandt modstanderne. Men i modsætning til de to hestes første møder var Indus nu helt suveræn.

Efter 1.14,5 de sidste 1200 meter vandt han let i tiden 1.17,2/1640 meter, hvilket var ny europarekord for toåringer i voltestart på distancer under 2000 meter. På andenpladsen fik Window W noteret tiden 1.17,4.

Lars Lindberg fik øjeblikkelig succes som træner og kusk bag Indus ved sejren på Jägersro foran Window W med Olle Goop. (Foto: Burt Seeger)
Op- og nedtur i Danmark
Efter europarekorden valgte Lars Lindberg for første gang at starte Indus på dansk grund. I starten af november gik han ud som storfavorit i Dansk Mesterskab for 2-åringer på Skovbo Trav.

Da Indus flere gange tidligere havde galoperet i startøjeblikket, tog Lars Lindberg den dag en rolig start med hesten, mens den på papiret værste modstander, Julius Royal Canin med Preben Kjærsgaard, tog spids. På staldsiden første gang rundede Indus imidlertid feltet uden problemer og strøg direkte til front. Siden var sejren aldrig i fare, og vindertiden 1.20,3a/2080 meter var en tangering af Game Høghs løbsrekord.

Ugen efter sejren på Skovbo blev Indus sendt til start i Dansk Opdrætningsløb på Charlottenlund Travbane. Ikke overraskende blev han spillet til favorit (18:10), men han var slet ikke i orden på dagen, og i fejlfri udgave sluttede han næstsidst over mål. Nu gik sejren i stedet til kæmpeoverraskelsen Inge Valentine, der for træner Max Nielsen vandt spillet til 814:10.

Indus så fin ud i præsentationen til Dansk Opdrætningsløb 1984, men i selve løbet fungerede han slet ikke. (Foto: Burt Seeger)

Efter starten i Opdrætningsløbet blev Indus pakket sammen for sæsonen og gik til vintertræning. Det samlede resultat for toårssæsonen blev tre sejre i syv starter og en indtjening på 100.555 svenske kr. (indtjening her i artiklen opgøres i svenske kr., da Indus gennem hele sin aktive karriere var registreret i Sverige).

Stærk sæsonindledning
Efter en god gang vintertræning hjemme på Simlom blev sæsondebuten som treårs henlagt til Solvalla i starten af april. Her blev det til sejr i tiden 1.16,8a/1640 meter til en førstepræmie på 15.000 sek.

Indus havde dog ikke helt lagt sine galopnykker på hylden, og da han to uger senere igen var til start på Solvalla, blev han diskvalificeret for galop. Han revancherede sig dog i årets tredje start, igen på Solvalla, hvor han vandt uden problemer i tiden 1.17,3a/2140 meter og lagde 20.000 sek. til præmiekontoen.

Derefter begyndte Lars Lindberg langsomt at spænde buen, og næste start blev et større 3-årsløb på Axevalla Travet i midten af maj, hvor Window W for første gang denne sæson var blandt modstanderne. Her viste Indus sig bedst efter føring hele vejen, og det blev til en let sejr i tiden 1.15,5a/1640 meter, mens Window W fik noteret 1.15,7 på andenpladsen. Førstepræmien var 30.000 sek.

Små to uger senere mødtes de to igen, denne gang i Treåringseliten under Elitlopps-meetinget. Nu vandt Window W let fra spids i verdensrekordnoteringen 1.15,3a/2140 meter, mens Indus måtte tage til takke med tredjepladsen i 1.15,7 efter et hårdt løb i dødens. 

Let sejr i Skovbos Elite-løb
Efter starten i Elitlopps-weekenden var det igen tid til at vise Indus frem i Danmark. I midten af juni blev han sendt til start i Skovbo Elite-løb, der dengang blev afviklet med tre indledende afdelinger for henholdsvis 3-åringer, 4-åringer og 5-åringer/ældre heste. I finalen stod 3-åringerne fra spids, 4-åringer fra 20 meter og 5-årige/ældre fra 40 meter. 

I den indledende afdeling for 3-åringerne var der på forhånd lagt op til, at Indus skulle kæmpe med talenterne Julius Royal Canin og Junior Lobell om sejren. De to værste konkurrenter udgik imidlertid på dagen, og derfor fik Indus let spil og vandt den indledende afdeling trods galop i 1.17,8a/1600 meter spillet til 12:10.

Indus blev absolut ikke udfordret, da den vandt sin indledende afdeling i Skovbo Elite-løb. (Foto: Burt Seeger)

Indus travede dog ikke perfekt i sit indledende forsøg, så til finalen pillede Lars Lindberg forskoene af. Det gav en positiv effekt, og Indus (spillet til 37:10) holdt sig i trav hele vejen og vandt en rimelig sikker spidssejr i tiden 1.19,4/2080 meter foran Junker June med John A. Jensen og Freedom Rider med Axel Jacobsen. Løbets favorit, Handybus med Preben Kjærsgaard, endte skuffende på en femteplads.

Selvom flere af konkurrenterne kom tæt på, kom finalesejren i Skovbos Elite-løb aldrig i fare. (Foto: Burt Seeger)

Indus kunne den dag rejse hjem med en samlet præmiehøst på 70.000 danske kr., men på trods af finalesejren var det tydeligt, at hesten ikke var helt kurant – et bagben spøgte.

Satte verdensrekord på Färjestad
Efter Skovbo-starterne fik Indus derfor tid til at komme helt ovenpå igen, og der gik mere end halvanden måned, inden han i slutningen af juli atter var at finde på en startliste.

Her vandt han uden problemer et 3-årsløb på Färjestad Travet. Den start var opladning til hans næste store opgave, Nordisk 3-årings Pris, som blev afviklet på samme bane tre uger senere.

Her satte Indus en tyk streg under, at han - når han var på toppen - var en af de allerbedste 3-åringer i Europa. Efter et afventende løb i femte par udvendigt blev han skudt af sted i sporene med 700 meter til mål, og allerede ved indgangen til opløbet koblede han sejrsgrebet på Window W, der ellers havde bestemt farten i spids undervejs. 

Indus forsvandt til en overlegen sejr i tiden 1.15,2a/2140 meter, hvilket var ensbetydende med ny verdensrekord. På andenpladsen et stykke efter fik Window W noteret tiden 1.15,6. Sejren indbragte Indus hele 255.000 sek. i førstepræmie.

Indus i vindercirklen efter verdensrekorden på Färjestad. Ved Indus' hoved ses medejer Kent Klaar (til venstre) og hestens faste oppasser, Ulf Ohlsson, der i dag er en af Sveriges mest succesfulde catch-drivers. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv).

Blandet sæsonafslutning
Efter storløbssejren på Färjestad Travet ventede den næste store opgave, Dansk Trav Kriterium. Indus vandt ret enkelt Kriteriumsprøven spillet til 11:10, og han var også klar favorit i finalen spillet til 17:10.

Efter sejren i Kriteriumsprøven havde Væddeløbsbladet - og spillerne - Indus som favorit til finalesejren. 

Men ligesom i Opdrætningsløbet året før havde Indus bestemt ikke sin bedste dag og galoperede flere gange. Nu gik sejren i Dansk Trav Kriterium i stedet til næstfavoritten Join Løjbjerg med Steen Juul.

14 uger efter den svage indsats i Dansk Trav Kriterium blev Indus anmeldt til N.J. Koster Memorial. Han blev dog slettet på selve dagen, da han ifølge træneren havde pådraget sig en mindre hjernerystelse.

Skaden var dog ikke større, end at Lars Lindberg i starten af november sendte Indus til start i det store italienske 3-årsløb Gran Premio Orsi Mangelli i Milano. I sin indledende afdeling endte Indus på en tredjeplads bag den tyske Diamond Way med Heinz Wewering og danskfødte Junior Lobell med Søren Norberg. I finalen, hvor Diamond Way sejrede i 1.15,2a/1600 meter, endte Indus på en fjerdeplads i 1.15,6.

Efter rejsen til Italien gjorde Indus yderligere to starter i 3-årssæsonen. Først var han ude i Europæisk 3-års Championat i München, hvor han efter et uheldigt løb var uden chance for at blande sig i afgørelsen og endte på en femteplads. Her gik sejren til italienske Ebsero Mo foran danske Julius Royal Canin med Preben Kjærsgaard.

I slutningen af november lukkede Indus sæsonen med at vinde Big Noon-pokalen på Solvalla i tiden 1.18,6/1640 meter. Sejren gav 50.000 sek. i førstepræmie.

På en vinterbane i Stockholm lukkede Indus 3-årssæsonen af ved at vinde Big Noon Pokalen. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Samlet set gav 3-årssæsonen ni sejre i 15 starter og en indtjening på 546.575 sek.

Matchet mod italiensk storløb
Efter godt tre måneders løbspause hen over vinteren mellem 3- og 4-årssæsonen åbnede Indus sin derbysæson allerede i slutningen af februar på Solvalla. Lars Lindberg havde kig på et italiensk storløb i slutningen af marts, og inden rejsen til støvlelandet skulle Indus have et par løb i kroppen. 

I sæsondebuten på Solvalla blev det til en fin andenplads i 1.16,8a/1640 meter. Endnu bedre gik det i anden årsstart, også på Solvalla, hvor Indus vandt i tiden 1.16,7/1660 meter – en vindertid, der kun var to tiendedele fra Ejnar Vogts danske rekord for fireåringer på den aktuelle distance.

Efter sejren på Solvalla gik turen til San Siro-banen i Milano, hvor Indus spillet til 49:10 gik til start i et af Europas største 4-årsløb, Gran Premio Europa. Her sendte Lars Lindberg tidligt den danske hest til spids – og den position beholdt parret løbet ud. Sejren blev forholdsvis sikker i tiden 1.15,2a/2100 meter. 

Foran fyldte tribuner i Milano vinder Indus Gran Premio Europa og sikrer sig - set med danske øjne - en rekordstor førstepræmie. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Sejren gav en førstepræmie på 250.950.000 lire, hvilket på den tid blev omsat til 537.750 sek. eller godt 640.000 danske kr. Dermed hjemtog Indus den største førstepræmie, en dansk hest nogensinde havde vundet.

Kredsen bag Indus samlet i vindercirklen efter storsejren i Italien. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

På jagt efter ny triumf i Italien
Med sejren i Italien havde Indus nu bevist, at han var en af de allerbedste 4-åringer i Europa, og det gav for alvor kredsen bag hesten mod på mere. Man indstillede derfor sigtet på et nyt italiensk storløb for de bedste 4-åringer i Europa, Gran Premio Tino Triossi, der i slutningen af juni skulle afvikles på Tor Di Valle-banen i Rom.

Vejen til Rom gik for Indus’ vedkommende via fire starter hjemme i Skandinavien. Først vandt han ganske let et ordinært 4-årsløb på Solvalla spillet til 11:10, hvilket i øvrigt var Lars Lindbergs karrieresejr nr. 1.000. I den efterfølgende start gik han ud i Rikstotos Europamatch for 4- og 5-åringer på Oslo Grand Prix-dagen. Her var en anden dansk hest, Hairos med John K. Hansen, førende undervejs, men i opløbet koblede Indus enkelt grebet på den fynske hest. Desværre galoperede Indus i mål som vinder, da Lars Lindberg animerede ham i forsøget på at holde en godt angribende Mack The Knife med Stig H. Johansson fra livet. 

Næste start var 4-årseliten på Elitloppsdagen, men her var uheldet ude. I tilkørslen til startbilen kolliderede Indus med Kapten Lucas, som Tommy Hanné tog lidt for hårdt op. Lars Lindberg røg af sulkyen, og Indus løb løbsk. Der gik et stykke tid, inden han blev indfanget. En efterfølgende røntgenundersøgelse viste dog til alt held, at han ikke havde taget skade af styrtet.

Indus så blændende ud i afcantringen op til starten i 4-års Eliten, men desværre nåede han aldrig med i løbet. (Foto: Burt Seeger)

Og det fik man syn for i den efterfølgende start, hvor Indus spillet til 27:10 ganske let vandt Färjestads Jubilæumspris i tiden 1.15,0a/2100 meter efter føring det meste af vejen. Sejren gav en førstepræmie på 100.000 sek. Og så blevet kursen sat mod Rom.

På baggrund af Indus’ seneste resultat i støvlelandet blev han spillet til favorit i Gran Premio Tino Triossi (21:10), og det viste sig, at spillerne havde set rigtigt. Det blev til en kort, men sikker sejr i tiden 1.15,2/2100 meter foran italienske Eril BS.

Igen var førstepræmie hele 250.950.000 lire eller 537.750 sek. svarende til godt 640.000 danske kr. - altså mere end tre gange førstepræmien i Dansk Trav Derby senere samme år.

På vej mod derbyet
Indus fik lov at blive i Italien, hvor han 14 dage senere gik ud i Gran Premio Lido de Roma. Her fik han imidlertid et meget hårdt løb og galoperede på sidste langside uden sejrschance.

Efter hjemkomsten fra Italien fik han lov at puste lidt ud - og så var det ellers tid til at se Indus på en dansk bane for første gang i fireårssæsonen. I slutningen af juli var han på forhånd klar favorit til sejren i Skovbos Mesterskab for 4-åringer, men dagen inden mesterskabet blev han slettet på grund af problemer med kode.

Grundet den dårlige kode sprang Indus også over Derbyprøven i starten af august, og i stedet skulle han varme op til Dansk Trav Derby med en start i Grand Circle 4-års Championat på Billund Trav i midten af august. Besøget på den jyske bane blev imidlertid ikke nogen succes. Indus - spillet til 11:10 - var helt umulig på dagen og trådte slet ikke an i tilkørslen til startvognen.

Op til starten i Billund havde det ellers været på tale, at Indus skulle blive i Danmark frem til derbystarten. Men da han fortsat ikke virkede helt i orden, valgte Lars Lindberg klogeligt at tage hesten med hjem til Stockholm.

I ugen op til derbystarten testede Lars Lindberg Indus i et hurtigarbejde på Solvalla, hvor han i fin stil gik 1.21/3000 meter i koldt og blæsende vejr. Træneren udtrykte tilfredshed med hestens tilstand og så med optimisme frem mod derbyet.

Sejr i ny derbyrekord
Med tanke på Indus’ meritliste burde han egentlig have været storfavorit til at vinde derbyet, men da han ved de foregående års besøg på Charlottenlund Travbane havde svigtet som favorit i både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium, stillede mange sig tvivlsomme til hans evne til at tackle den københavnske bane.

I selve derbyet tilfaldt favoritværdigheden i stedet Join Løjbjerg med Steen Juul (25:10), mens Indus fra startspor ti i anden række bag startbilen gik til start som næstfavorit (30:10). Da starten gik, strøg Join Løjbjerg planmæssigt til spids, men Indus kom også godt afsted og ramte hurtigt en god position i andet par udvendigt i ryg på den i dødens siddende Joachim Lønbo med Henrik Lønborg. 

Den stilling forblev uændret de næste to kilometer, og det var først ud på sidste omgang, at farten for alvor blev sat i vejret. På bagerste langside fik Join Løjbjerg begyndende problemer med travet, og det fik Lars Lindberg til at sende Indus i angreb med 600 meter til mål. Indus løb dog ud i kort galop ved staldudgangen, men satte sig hurtigt i trav igen. I samme moment galoperede Join Løjbjerg i spidsen, og derfor kunne Indus ubesværet stryge til spids rundt opløbssvinget - og straks fik han et par længders forspring til konkurrenterne.

Ned gennem opløbet var der ikke tvivl om udfaldet. Indus vandt sikkert i tiden 1.17,9a/3000 meter, hvilket var ensbetydende med ny løbsrekord. På de næste pladser fulgte Julius Royal Canin med Preben Kjærsgaard og Igen Bork med Thorkild Hansen – begge i 1.18,0.

Allerede ved indgangen til opløbet havde Indus afgjort derbyet til sin fordel, og Lars Lindberg kunne sidde helt stille op mod mål. (Foto: Burt Seeger)

Derbysejren gav en førstepræmie på 205.000 danske kr.

Se Dansk Trav Derby 1986 HER (link fra Youtube)

Kent Klaar, Hans Svensson (siddende), Kurt Svensson og Lars Lindberg i vindercirklen efter derbysejren. (Foto: Burt Seeger)

Mest vindende danske travhest
To en halv uge efter derbysejren var Indus igen til start. Denne gang på Solvalla, hvor han efter en 1.09-åbning de første 500 meter uden de store problemer vandt Solvalla Grand Prix fra spids i tiden 1.16,0a/2140 meter. Det gav en førstepræmie på 100.000 sek.

I perioden 1979-1990 afviklede Vermo-banen i Finland hvert år 4-årsløbet ”Vermos Guldsko”, hvor nogle af de bedste 4-åringer fra Europa satte hinanden stævne. I 1986-udgaven blev de danske farver i løbet forsvaret af Indus med Lars Lindberg og Julius Royal Canin med Preben Kjærsgaard. Blandt modstanderne var den svenske derbyvinder Jet Ribb, den finske derbyvinder Black Laukko og den russiske derbyvinder Vassal.

Indus havnede i startspor ti i anden række bag startbilen, men i kraft af hestens meritter blev han spillet til 19:10 i totalisatoren. Og spillerne havde set rigtigt. Indus fik et afventende løb i fjerde par udvendigt, men med 800 meter til mål blev han sendt af sted i sporene og rundede let feltet til en overlegen sejr i ny løbsrekord, 1.15,9a/2140 meter. Det gav 150.000 Finnmark svarende til 210.000 sek. i førstepræmie.

Lars Lindberg tog æresrunden på to ben efter Indus' sejr på Vermo-banen i Finland. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv) 

Med sejren i Finland rundede Indus en samlet karriereindtjening på godt 2,8 mio. danske kr., og dermed blev han - allerede i slutningen af 4-årssæsonen - den mest vindende danskfødte hest nogensinde. En titel, han tog fra nationalikonet Tarok.

To uger efter sejren i Finland blev Indus for første gang matchet mod de bedste svenske heste, da han blev sendt ud i Gulddivisionen på Jägersro. Her var han favorit (20:10), men han kunne ikke leve op til spillernes tillid og galoperede i mål på en fjerdeplads efter et hårdt løb i dødens.

Midt i banen galopperer Indus (med nr. 6) i mål i sin gulddivisionsdebut på Jägersro Travet. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Indus' afsluttende starter i en eller fantastisk 4-årssæson blev heller ingen succes. I midten af november sluttede han uplaceret i Nationernes Pris i Milano, inden han i sæsonafslutningen på Solvalla i starten af december galoperede i opløbet og dermed gik glip af en fjerdeplads. 

Samlet set gav 4-årssæsonen otte sejre i 15 starter og en indtjening på hele 1.748.190 sek., hvilket var ensbetydende med dansk indtjeningsrekord for én sæson.

Første start i Elitloppet
I femårssæsonen skulle Indus vise, at han kunne tage skridtet ind i den etablerede elite.

Da han var gået ud af 4-årssæsonen som en af de mest interessante heste i Europa, blev han allerede som nybleven femåring anset som et potentielt emne til nogle af de allerstørste løb i Europa. Og ikke overraskende blev han tildelt en plads i Elitloppet i slutningen af maj. 

Hans opladning til Elitloppet blev dog ikke, som træner Lars Lindberg havde håbet på. Indus åbnede sæsonen i et hurtigløb i Örebro 1. maj, hvor han galoperede i opløbssvinget. Han kom i trav igen og nåede fjerdepladsen i tiden 1.14,6a/1640 meter, hvilket var ny rekord for Indus. Løbet blev vundet af Stig H. Johanssons UET Grand Prix-vinder Clash Hammering. I næste start på hjemmebane på Solvalla galoperede han igen, men nåede en sjetteplads efter fejlen. Her vandt Clash Hammering igen. Og så ventede Elitloppet.

I sit Elitloppsforsøg trak Indus et vanskeligt startspor otte og mod stenhård modstand i form af blandt andre den norske storstjerne Rex Rodney med Kjell Håkonsen, så opgaven på forhånd ikke let ud. Og succesen udeblev da også. I første sving galoperede Indus (spillet til 368:10) og blev diskvalificeret. Forsøget blev ikke overraskende vundet af 13:10-spillede Rex Rodney.

Indus leverede gennem årene mange fine præstationer på Solvalla, men i Elitloppet nåede han aldrig at få succes. (Foto: Burt Seeger)

Efter den mislykkede start i Elitloppet revancherede Indus sig ved at vinde Dansk Mesterskab for 5-åringer på Skovbo Trav i midten af juni. Spillet til bundoddset 13:10 vandt han en enkelt spidssejr i tiden 1.18,3a/2600 meter foran Junker Made med Hans Svensson og Isak GT med Jan Halberg.

Indus havde relativt let spil ved sejren i Dansk Mesterskab for 5-åringer. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv).

Efter sejren på Skovbo hentede Indus årets største præmie i det norske storløb Momarken Grand Prix, hvor han efter sejr i sit indledende forsøg tog en tredjeplads i finalen bag Clash Hammering, der vandt for gæstekusk Ulf Thoresen. Tredjepladsen gav godt 64.000 sek. 

Resten af femårssæsonen gik både i dur og mol. I starten af august var han næstfavorit i Mesterskab for Danmark, men det blev kun til en fjerdeplads. Her vandt Meadow Roland for Preben Kjærsgaard. I løbet af efteråret startede Indus udelukkende i Sverige, hvor han vandt Gävle Stora Pris og hentede tredjepladser 5-åringspriset på Åby Travet og Axvallalöpningen. 

Samlet set gav femårssæsonen tre sejre i 14 starter og en indtjening på 282.460 sek.

Sænkede sin rekord betragteligt
Som seksåring var Indus fast inventar i den svenske hurtigklasse. Her startede han flittigt på, men vandt kun en enkelt gang i løbet af sæsonen. Det var i slutningen af april, hvor han var først over stregen i et Gulddivisionsløb i Rättvik og tjente 60.000 sek.

Årets største præmie høstede Indus i storløbet L.C. Peterson-Broddas Minneslöpning på Jägersro, hvor andenpladsen bag vindende Emile med Stig H. Johansson gav fine 100.000 sek. Ved den lejlighed sænkede Indus i øvrigt sin rekord til 1.12,8a/1640 meter.

To gange i løbet af sæsonen startede han udenfor Sverige. Første gang var i midten af juni, hvor han blev sendt til start i Skovbos Elite-løb. Her blev det til en andenplads bag Krista Sidney med Olle Goop.

På trods af en god spurt når Indus akkurat ikke frem til vindende Krista Sidney i Skovbos Elite-løb. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Senere på sommeren var Indus ude i Grand Circuit-løbet Elite-Rennen i tyske Gelsenkirchen. Her blev det til en skuffende femteplads i tiden 1.15,1a/2060 meter. Løbet blev overraskende vundet af hollandske Yzeren Hein i 1.14,2.

Samlet set gav seksårssæsonen én sejr i 17 starter og en indtjening på 369.620 sek.

På tur i hele verden
Igennem de første fem år af sin aktive karriere havde Indus haft problemer med at holde sig frisk i længere perioder ad gangen. Som syvåring virkede det imidlertid til, at hans problemer satte sig - og så fik han for alvor lov til at starte på.

I løbet af 1989-sæsonen blev det til intet mindre end 31 starter. Indus blev sendt rundt i verden og startede dét år både i Sverige, Danmark, Tyskland, Italien, USA, Frankrig, Holland og Østrig. Det blev godt nok kun til en enkelt sejr, men i kraft af en række gode placeringer i flere opgør forbeholdt verdenseliten endte han alligevel med at slå sin egen indtjeningsrekord for én sæson med næsten 1,8 mio. sek. indtjent.

Han indledte sæsonen med at starte flittigt på i forskellige gulddivisionsløb hjemme i Sverige. I starten af februar var han tæt på at vinde Gulddivisionens finale på Solvalla, men på de sidste meter blev han nedspeedet af Jet Ribb. Andenpladsen gav fine 100.000 sek. To uger senere tog Indus sæsonens eneste sejr, da han vandt et andet gulddivisionsløb på Jägersro foran Hifi Broline og løbets storfavorit, Nealy Lobell med Johnny Takter. Sejren gav en førstepræmie på 60.000 sek.

Se gulddivisionssejren på Jägersro HER (Link fra Youtube)

Efter sejren på Jägersro fulgte en mindre placering i et hurtigløb på Bergsåker, inden Indus den 11. marts gjorde sin sidste optræden i Lars Lindbergs træning med en start på Solvalla, hvor han galoperede. Derefter gik han i træning hos ejersønnen Hans Svensson, der på det tidspunkt havde etableret en filial i Italien med godt 20 heste.

Kort tid efter ankomsten til Italien sendte Hans Svensson Indus ud i storløbet Gran Premio Costa Azzura i Torino, hvor det blev til en tredjeplads i tiden 1.15,3a/1600 meter. Løbet blev vundet af italienske Hollyhurst i 1.15,3. Tredjepladsen gav omregnet 84.600 sek.

Ingen succes i Elitloppet
I de efterfølgende starter tjente Indus også gode penge. I det højest doterede sprinterløb i Europa, Nationernes Pris i Napoli, hentede han en fjerdeplads i en indledende afdeling og en tredjeplads i trøstfinalen, inden det blev til en ny fjerdeplads i Gran Premio Della Fiera i Milano.

Da Indus virkelig så ud til at trives i Italien og samtidig viste stigende form, indstillede Hans Svensson sigtet på starter i Elitloppet og Copenhagen Cup. Som opvarmning til de skandinaviske storløb startede Indus i Grosser Preis von Bayern i München, hvor det blev til en velbetalt fjerdeplads i tiden 1.15,0a/2100 meter. Her gik sejren i øvrigt til Meadow Roland med Preben Kjærsgaard.

Frem mod Elitloppet fik Indus tre ugers løbspause, inden turen gik til Solvalla. Han havnede desværre i hårdt selskab i Elitloppsforsøget, hvor verdensstjerner som Grades Singing, Napoletano, Go Get Lost og Rex Rodney var blandt modstanderne. Spillerne havde på forhånd ikke den store tiltro til Indus’ chancer for at gå til finalen, og spillet til 968:10 endte han da også næstsidst i sit forsøg.

Ugen efter Elitloppet gik Indus ud i Copenhagen Cup, hvor han dog ikke virkede på toppen. På trods af et godt løb i andet par udvendigt var han tidligt træt og sluttede som første hest uden for præmierækken. Her gik sejren for andet år i træk til Preben Kjærsgaards Meadow Roland.

Indus og Hans Svensson i afcantringen inden Copenhagen Cup 1989. (Foto: Burt Seeger)

To uger senere var Indus markant forbedret, da han tog en tredjeplads i Matadoren-Rennen i Berlin. Ugen efter måtte han tage hjem uden præmie fra et storløb i Holland, men han var tilbage på toppen, da han i starten af juli tog en fin andenplads i Elite-Rennen i Gelsenkirchen, hvor han kun blev slået af franskmanden Reve d’Udon. Andenpladsen gav omregnet hele 121.520 sek.

Dansk rekord – og så mod USA
Ugen efter starten i Tyskland mødte Indus verdensstjernen Mack Lobell i Årjängs Stora Sprinterlopp. Mack Lobell, der efter en meget succesfuld karriere i USA nu var i europæisk eje og træning, havde Veijo Heiskanen i sulkyen. Sammen vandt parret let i tiden 1.12,4a/1640 meter, men Indus gik også et stærkt løb på andenpladsen i 1.13,1 og tjente 75.000 sek.

Ti dage senere var Mack Lobell igen blandt modstanderne, da Indus gik til start i Hugo Åbergs Memorial på Jägersro. Mack Lobell vandt i 1.12,1a/1609 meter efter at have gået i dødens på Meadow Roland hele vejen, mens Indus spurtede fantastisk mellem heste og var ikke stort slået på fjerdepladsen i 1.12,2. Det var ensbetydende med ny dansk rekord – den tidligere havde Hairos med 1.12,3.

Se Hugo Åbergs Memorial 1989 HER (link fra Youtube) 

Efter den start satte Mack Lobell og Indus sammen kursen mod USA, hvor begge i starten af august stillede til start i "VM-løbet" Yonkers International Trot på Yonkers Raceway i New York. Mack Lobell var forsvarende vinder af løbet, og var med baggrund i hans sejre på europæisk grund i 1989-sæsonen storfavorit til at gentage sejren.

Mack Lobell var dog ikke helt på toppen på dagen, og i stedet gik VM-sejren til Kit Lobell med Berndt Lindstedt, der akkurat henviste en forrygende spurtende Indus til andenpladsen – begge heste fik noteret tiden 1.15,2a/2011 meter. Tredje blev Mack Lobell. Andenpladsen i VM-løbet gav Indus en præmie på 87.500 dollars omregnet til hele 525.875 sek.

Udklip fra Væddeløbsbladet i ugen efter Indus' andenplads i VM. 

Se "VM-løbet" Yonkers International Trot 1989 HER (link fra Youtube)

Ugen efter var der VM-revanche på samme bane. Nu vandt Mack Lobell enkelt fra fronten i 1.15,0a/2011 meter, mens Indus kæmpede heroisk på andenpladsen i 1.15,4 efter et løb i dødens. Tredje blev VM-vinderen Kit Lobell. Andenpladsen gav 25.000 dollars omregnet til 150.250 sek.

Efter de to succesfulde og velbetalte starter i New York rejste Indus med samme fly som Mack Lobell tilbage til Europa, hvor begge efterfølgende gik til start i afdelingsløbet Campionato Europeo i italienske Cesena. Her vandt Mack Lobell uden de store problemer begge afdelinger og blev samlet vinder, mens Indus via en andenplads i den ene afdeling og en placering uden for præmierækken i den anden tog en samlet tredjeplads. Det udløste en god præmie omregnet til 164.500 sek.

Blandet sæsonafslutning
Fra Italien gik turen tilbage til Sverige, hvor en start i Åby Stora Pris i midten af september ikke gav nogen præmie. I starten af oktober var Indus til gengæld flyvende, da han besatte andenpladsen i Preis der Besten i München. Her vandt J R Broline for Olle Goop i 1.14,3a/2100 meter, mens Indus på andenpladsen fik noteret 1.14,5. Andenpladsen gav 45.000 D-Mark omregnet til 156.240 sek.

Ugen efter var Indus storfavorit i det østrigske storløb Graf Kalmann Hunyady Gedenrennen i Wien, men spillet til 17:10 galoperede han sine chancer bort. Bedre gik det i det hollandske afdelingsløb Prijs der Giganten på Hilversum-banen, hvor Indus efter en andenplads bag Mack Lobell i sit forsøg tog en fjerdeplads i finalen. 

Resten af sæsonen blev ikke den store succes. I et halvstort fransk løb i Lille endte Indus udenfor præmierækken, inden det blev til en femteplads i tyske Grosser Preis der Stadt Gelsenkirchen. Her vandt Mack Lobell i øvrigt. Indus lukkede sæsonen ved at møde flere heste fra verdenseliten i de italienske storløb Nationernes Pris og Gran Premio Turilli - begge uden at komme i præmierækken.

Den tvivlsomme sæsonafslutning kunne dog ikke spolere helhedsindtrykket af en fantastisk sæson, der gav én sejr og syv andenpladser i 31 starter og en indtjening på hele 1.770.660 sek.

Hans Svensson kunne med god grund være stolt af de resultater, han opnåede som træner og kusk bag Indus i hestens syvårssæson. (Foto: Burt Seeger)

Klar til Prix d’Amérique
Da Indus gennem karrieren efterhånden havde samlet godt fem millioner præmiekroner sammen, var han i kraft af sin indtjening sikker på en plads i startfeltet til 1990-udgaven af Prix d’Amérique på Vincennes-banen i Paris. Og en start mod de franske topheste skulle prøves af.

Op til starten i Prix d’Amérique testede Hans Svensson Indus i et hårdt hurtigarbejde i Milano efter 1.14/1600 meter - og hesten virkede helt klar til opgaven. Modstanden i Paris var dog stenhård, og spillet til 980:10 gik Indus til start uden at være levnet de store chancer for at ende i præmierækken.

Indus gjorde det imidlertid over alt forventning i karrierens eneste start i verdens hårdeste travløb. Efter et løb i fjerde par indvendigt undervejs fandt Hans Svensson angrebsplads ind på opløbet. Indus sluttede godt af midt i banen og endte som sjette over mål bag den suveræne vinder Ourasi, der vandt løbet for fjerde gang i løbsrekord 1.15,2/2650 meter. Da andenhesten Potin d’Amour galoperede i mål, fik Indus femtepladsen i 1.15,8, hvilket var dansk rekord på distancer over 2500 meter. Femtepladsen gav 120.000 FF omregnet til 125.640 sek.

Se Prix d'Amérique 1990 HER (link fra Youtube)

To uger senere gik Indus ud i Prix de France, men her havde han bestemt ikke heldet med sig. Han fandt tidligt en god position i ryg på førende Piper Cup med Stig H. Johansson, men desværre blev han regulært påkørt af den senere vinder Pussy Cat med Jean Raffin - og det gav galop og diskvalifikation.

Skribenten i Væddeløbsbladet var ikke i tvivl om, at Indus gik glip af en topplacering, da han blev påkørt i Prix de France 1990. (Foto: Væddeløbsbladet)
To efterfølgende starter i Frankrig, i stayerløbet Prix de Paris på Vincennes og sprinterløbet Grand Criterium de Vitesse på banen i Cagnes-sur-mer, gav heller ingen præmier. 

Sejrsløs i sidste sæson som væddeløber
I løbet af foråret 1990 fortsatte Indus og Hans Svensson med at starte på i nogle af de største løb i Europa. Det blev til en femteplads i tyske Grosser Preis von Recklinghausen, en fjerdeplads i Grosser Preis von Bayern i München, en fjerdeplads i et forsøg til Lotterialøbet i Napoli og en femteplads i et forsøg til Bild-Pokal i Gelsenkirchen.

Herefter gik rejsen nordpå, hvor Indus i midten af maj endte uplaceret i afdelingsløbet Bjerke Cup på Oslo Grand Prix-dagen. Fra Oslo gik turen videre til København, hvor Indus igen forsøgte sig i Copenhagen Cup. Her vandt Meadow Roland for tredje år i træk, mens Indus efter et afventende løb sluttede som første hest udenfor præmierækken uden at virke helt på toppen.

Efter starten i København hentede Indus en tredjeplads i Kalmarsundpokalen på Kalmar Travet, hvor Mack Lobell vandt spillet til 10:10. Siden sluttede han uplaceret i Årjängs Stora Sprinterlopp, inden det blev til en fjerdeplads i Hugo Åbergs Memorial efter et hårdt løb i dødens på vindende Peace Corps. Efter den start meddelte Hans Svensson, at Indus var i gang med sin sidste sæson som aktiv væddeløber og det efterfølgende år ville hellige sig en karriere som avlshingst på fuld tid.

I slutningen af juli vendte Indus for sidste gang i karrieren tilbage til Charlottenlund Travbane, hvor han var blandt favoritterne i Mesterskab for Danmark. Her havnede han i dødens på den undervejs førende Hawkeye med Axel Jacobsen. Han holdt dog farten fint på en fjerdeplads. Sejren i mesterskabet gik i stedet til Heir To Crown med Steen Juul.  

Indus' sidste start i karrieren var i et ordinært hurtigløb på Solvalla, hvor han endte på en delt tredjeplads i tiden 1.14,4a/1640 meter bag vindende Savas Hanover med Jim Frick. Efter den start fik Indus konstateret en skade, der umuliggjorde flere starter.

Dermed sluttede karrieren på 115 starter. De indbragte 25 sejre, 11 andenpladser, 15 tredjepladser, 17 fjerdepladser og 15 femtepladser. Indtjeningen endte på 5.130.460 sek. Da den svenske krone ved Indus’ karrierestop var noget stærkere end den danske, er hans indtjening i de danske rekordlister opgjort til 5.545.860 kr.

Efter 115 starter blev Indus gik Indus i avlen som den på det tidspunkt mest vindende og hurtigste danskfødte traver. Her ses hesten forud for dens start i Elitloppet 1989. (Foto: Burt Seeger) 

Blandet succes i avlen
I sin første sæson i avlen (1991) blev Indus opstaldet på Hovhedegård Hestecenter ved Støvring. Træningscentret, der i dag huser travtræner Kaj Jensen, var i slutningen af 1980’erne blevet etableret af revisoren Lars Berg. Her blev Indus i første omgang udbudt til 2.000 + 10.000 kr. i bedækningstakst.

Indus nåede kun at være opstaldet som avlshingst på Hovhedegård i en enkelt bedækningssæson. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Søgningen til Indus i hans debutsæson som avlshingst var dog ikke overvældende, og hans første årgang (født 1992) kom til at indeholde 17 afkom. Da kredsen bag Hovhedegård Hestecenter kom i økonomiske problemer, flyttede Indus videre til Ove Christensen på Stutteri Meldgård ved Skive, hvor han stod til 1.000 kr. + 7.000 kr. i bedækningstakst. Interessen for ham steg, og hans efterfølgende tre årgange (født 1993, 1994 og 1995) kom til at tælle henholdsvis 25, 20 og 27 afkom.

Annoncen for Indus i hans anden sæson i avlen. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)

Efter at have virket i dansk avl i fire sæsoner blev Indus flyttet til Sverige, hvor han stod opstaldet frem til sin død i 2006. I nogle år efter flytningen blev han fortsat udbudt i Danmark - i første omgang via Opdrætterforeningen og senere via Mads D. Christensen - men det var kun få danske opdrættere, der benyttede sig af hans tjenester. Han fik til gengæld ganske pæn søgning i det svenske.

Indus' karriere som avlshingst var - på samme måde som løbskarrieren - lidt op og ned. Han blev i perioden 1992-2005 registreret som far til 107 danske afkom, 152 svenske afkom og syv tyske afkom.

18 af hans danske afkom tjente over 100.000 kr. Det klart bedste danskregistrerede afkom blev 1.10-traveren Bastian Birke, der i amatørtræneren Bent Nielsens regi og med Seppo Kukkonen som kusk vandt 31 løb, tjente 2.046.943 kr. og bl.a. sejrede i Harper Hanovers Lopp, Mesterskab for Danmark, Royal Copenhagen Open og flere svenske V75-finaler.

Med en indtjening over to millioner kr. blev Bastian Birke det mest vindende afkom efter Indus. (Foto: Væddeløbsbladets arkiv)  

Det næstbedste afkom blev Window Earle (i øvrigt opdrættet af Kent Klaar fra Stall Roline), der for træner Palle Gunther tjente over 700.000 kr. og bl.a. hentede en fjerdeplads i Dansk Trav Derby 1996.

Af andre gode danske Indus-afkom kan nævnes den fynske slider Charlatan S H, der tjente 447.330 kr., og Stutteri Bakkelygårds årgangshest Vindus Bee, der tjente 443.507 kr. og vandt opgør som Jydsk 3-årings Grand Prix og Pay Dirts Mindeløb.

I Sverige blev Indus ligeledes far til 18 heste med en indtjening over 100.000 sek. Bedst i denne flok var to milliontravere, hoppen Indra Sherona (1.437.253 sek.) og hingsten Lindus Key (1.223.372 sek.). Andre gode svenske Indus-afkom var søskende Lobys Tex (858.566 sek.) og Lobys Inferno (617.056 sek.), der begge vandt Rikstoto-løb, samt kapable Bone Irish og Reel Fighter.

I rollen som morfar nåede Indus aldrig at gøre sig synligt bemærket.

Af Travsportens Hall of Fame/Henrik Boye Ebbesen