Vibeke Laursen har her fulgt sin farfar til vindercirklen efter en af Napalms utallige sejre. På billedet ses også hendes far Mogens, onkel Aksel og staldmanden Poul. (Foto: Burt Seeger) Vibeke Laursen har her fulgt sin farfar til vindercirklen efter en af Napalms utallige sejre. På billedet ses også hendes far Mogens, onkel Aksel og staldmanden Poul. (Foto: Burt Seeger)

Vibeke Laursen mindes sin farfar

Elisabeth og Karl Laursen fik i alt syv børnebørn: Søren og Vibeke (Mogens), Hanne og Jens (Jørn), Flemming og Erik (Aksel) og Birgitte (Vagn), der desværre døde allerede som teenager. Her mindes en af dem, Vibeke Laursen, sin farfar:

Vibeke Laursen fik amatørlicens som 18-årig og vandt masser af løb med Opus G T, der i 1994 tangerede Kandars sejrsrekord med 20 sejre på stribe.

”Selvom vi boede på Fyn, kom vi meget ofte hos mine bedsteforældre,” fortæller Vibeke Laursen.

”Vi var tit samlet os tre kusiner, Hanne, Birgitte og jeg, og vi havde nogle fantastiske ferier hos mine bedsteforældre. Vi blev vist meget forkælet. Både min farmor og  min farfar var virkelig hyggelige, og vi havde det altid sjovt.”

”Da jeg var barn, var det perifært, hvor meget jeg havde at gøre med min farfars heste; det var først senere, at jeg fik lov til at være med til at træne. Jeg har også været med til at køre hurtigarbejder på Skive-banen.”

Vibeke Laursen fortæller, at hendes farfar gik meget op i, at hestene altid var i godt humør:

”Hvis han kunne mærke, at en hest ikke var på toppen, blev den ikke trænet så hårdt. I dag er det blevet meget mere teknisk med pulsmåler etc.; dengang handlede det mere om at læse individet. Der var selvfølgelig nogle heste, der var bedre end andre, men ingen blev tilsidesat. Alle blev behandlet seriøst, og han var meget minutiøs i sit arbejde med hestene. Der blev aldring sprunget over, og dårligt vejr var ingen undskyldning for ikke at træne.” 

Så længe Vibeke Laursen kan huske, stod hendes farfar selv for det meste af træningen sammen med de dygtige staldfolk, der var ansat gennem årene.

”Helt uvurderlige var Kirsten Hansen og Knud Erik Dahlgaard, som også fortsatte med at passe og træne hestene efter min farfar var død.”

”Jeg har kun gode og dejlige minder om min farfar, som havde den skønneste humor. Han og farmor var gode til at samle hele familien, og vi havde mange skønne sammenkomster,” slutter hun.

Vibeke Laursen har ikke længere licens, men følger stadig levende med i travsporten og har stadig en enkelt travhest, Pablo G T, der imidlertid har sluttet karrieren og i dag er hyggehest.