Championtræneren Joe May. Championtræneren Joe May.

Joe May

Amerikaneren Joe May var den første store championtræner i dansk travsport. Hele ni gange i perioden fra 1895 til 1910 vandt han championatet på Charlottenlund.

Joe May var en middelhøj, tætbygget mand, der stillede store krav til staldpersonalet, deres orden og rettidighed. Han talte ikke over sig og var en mand uden de store armbevægelser, både i og uden for sulkyen, hvor han i modsætning til samtidens rival Smrcka kørte med stramme liner og en linjeføring, der aldrig kom ud af retning. Hestene var derfor noget hårde i munden.

Hestene fik hver dag tre kvarter til en times langsomt arbejde enten på bane eller landevej, og han sluttede næsten altid af med et hurtigt heat.

Joe May var generelt vellidt af sine kolleger, måske bortset fra dem, der hævdede, at han var tysker og kaldte ham ’Max und Moritz’.

Generalsekretær Helge Marks-Jørgensen beskriver Joe May i travsportens Årbog 1945 i artiklen ’Spredte minder om gamle dages trænere og kuske’. (Den anden træner, der omtales i dette uddrag som modstykke, er Smrcka, derbyvinder 1908 og 1910, champion 1911).

undefined

undefined

Og noget senere omtales Smrcka og May igen:

undefined

Og det var jo ikke forkert. De følgende 40-50 år blev domineret af Koster og Sofus Sørensen, og mens Koster kom til Danmark netop i 1913, var Sofus Sørensen uddannet hos Smrcka med sin første sejr i 1910. Koster blev champion første gang i 1916, Sofus Sørensen første gang i 1917.

Læs også: I disse år vandt Joe May championatet i København

I artiklen er nævnt protestkusk. Det handlede om, at hestene på det tidspunkt fik tillæg i løbene efter bedste vindertid. Det betød, at en del kuske spekulerede i andenpladser og kun kørte til, når det var regnvejr og tung bane. Andre blev endda slettet, når det blev ideelle forhold. Når dommerkomiteen synes, at det blev for galt, kunne de beordre en ny kusk på hesten selvsamme dag, og så skulle protestkusken selvfølgelig sørge for at køre alt hvad remmer og tøjr kunne holde. Derfor forsøgte Joe May at spare på de dyre sekunder!

Det nævnes i artiklen, at Joe May var englænder, men hævdede at være amerikaner. Dette har Klaus Koch senere godtgjort, ligesom han påvist, at Smrcka var tjekke med fødested i Böhmen. Se hans artikler om Joe May og Smrcka på dette link: Klaus Koch skriver om Joe May

I forbindelse med derbysejren med Ingolf havde Politiken følgende på forsiden 3/5 1909:

undefined

"Travselskabet åbnede i går sin Sæson, og der var, trods det meget kølige Vejr, adskillige Tusind på Sadelpladsen.

Paa Billedet ovenfor ser man i det ene Felt Vinderen af det store Derby, d.Hrr Mouritzens Ingolf, vinde overlegent; det er hr. Ulriks Jeka Ashbow, der forgæves søger at hale ind på den. I det andet Felt i Billedet tumler Starteren, Ritmester Dan-Nielsen, fortvivlet med Jockeyerne, for at få dem til at dreje ordentligt; de drejer deres Heste 3 og 7 og 10 Gange rundt, før Startsignalet kan lyde."

Hverken ved denne derbysejr for Joe May eller ved de øvrige er jockeyen eller kusken nævnt noget steds i avisen. Det var helt ifølge traditionen. Til gengæld gøres der meget ud af ejerne i sportens  første år, og vi får alt at vide om deres beskæftigelse. Det er såvel grosserere, bagermestre, slagtermestre, møbelfabrikanter …

Ingolf tangerede i øvrigt derbyrekorden med tiden 1.41,0.

Læs også: Joe Mays storløbssejre

I disse første år køres derbyet på årets allerførste løbsdag, og derfor kunne man ikke vide, hvordan de bedste heste havde overvintret. På denne baggrund er oddsene generelt overraskende lave. Joe Mays vindere gav oddsene  5,88 – 2,13 og 2,32, og det var ikke fordi der kun var få til start. Der startede f.eks. 13 i Excelsior-derbyet i 1911. Det år var der propfyldt på tilskuerpladserne, og spilomsætningen satte rekord med 147.894 kr. Excelsiors præmie var på 4.000 kr. Omregnet til i dag (2016) svarer totoomsætningen til 9 millioner og Excelsiors præmie til en kvart million kr.

Af Travsportens Hall of Fame/LD