Hugo Jørgensen

En af de personer, der satte et stort aftryk på travsportens spæde start i Danmark, var journalisten Hugo Jørgensen. Han fungerede som sekretær og generalsekretær i 1885-1931 og var den drivende kraft i sporten i denne periode.

Hugo Jørgensen var ret konservativ i mangt og meget, men samtidig var han en mand med mange strenge på sin bue.

Han blev født i 1853 og var oprindelig journalist. Hele sit liv var han en fremragende skribent, hvilket han bl.a. demonstrerede kort før sin død, hvor han reflekterede over et besøg i USA med titlen ”En dag i Lexington twenty years ago”. For en, der selv har oplevet hestesportens mekka i Kentucky, var hans beskrivelse af naturen i denne sydstat formidabel.

Hans sportsinteresse rakte også ud over hestesporten, og han var således sekretær i Dansk Forening for Rosport.

Hugo Jørgensen havde allerede en afgørende rolle ved dansk travsports opstart på Kjøbenhavns Traverbane på Lyngbyvejen i perioden 1885-1891. Han var ansat som banens løbssekretær, og samtidig virkede han som den første travsportsjournalist ved Dansk Sportstidende med udførlige beskrivelser og anmeldelser af løbsdagene på Lyngbyvejen.

Allerede da havde han foretaget adskillige travrejser udenlands med studier af avl, baneunderlag og træningsmetoder, og han beskriver i detaljer en af dansk travsports første gæstevisitter i Hamborg (Bahrenfeld) i 1889.

Inden da havde han stået for udformning af løbs- og totalisatorreglement, og han havde udgivet Dansk Traverbog i 1888.

Et historisk værk. Den første udgave af Dansk Traverbog skrevet og redigeret af Hugo Jørgensen i 1888.

Opgøret med Lyngbyvejen

Hugo Jørgensen kunne være hård i sin kritik, og han var medspiller i opgøret med Lyngbyvejens reelle ejer, Baron von Eggers, som i 1890 fik denne salve i Dansk Sportstidende:

”Da Løbet ringedes ind, indfandt en af de Kjørende sig i Starten med en brændende Cigar, hvilken han roligt holdt i Munden lige fra Løbets Begyndelse til dets Slutning… Utilbørligheder som denne bør ikke finde sted ... Væddeløbskomiteen må gøre en Kudsk opmærksom på, at der er forskel på en Væddeløbsbane og en Landevei, og at der gives visse Hensyn, man er nødt til at skylde Andre, om end man ikke mener at skylde sig selv dem … Den nævnte Sportsmand dannede i sin hele noget malpropre Udrustning Dagens burleske Element og hilstes med ironiske Bifaldsytringer, saavel da han indfandt sig ved Starten som da han kom ind på femte Plads.”

Mindre end et år senere var Det Danske Travselskab dannet, og her blev Hugo Jørgensen ansat som første sekretær i selskabet (Charlottenlund Travbane) den 10. april 1891. De næste 40 år indtil sin død i 1931 var han den drivende kraft i dansk travsport. Hans indsigt og organisationstalent kombineret med en enorm arbejdsevne skabte rammerne for datidens travsport og avl. 

Læs også: Det Danske Travselskabs dannelse

Foto af Hugo Jørgensen taget omkring ansættelsen i Charlottenlund.

Montéløb allerede i 1880’erne

Han var idérig med hensyn til løbsudskrivningen, der bestod af forskellige handicapløb, ridetrav og tospandskørsel, og noget så utraditionelt som en match mellem travere og cyklister kom på programmet. Montéløb er således ikke noget nyt fra de senere årtier.

På dette billede fra 1930 ses et af de montéløb, der efter Hugo Jørgensens løbsudskrivning blev redet på Charlottenlund Travbane. 

Stod bag fødselsregister og stambog

Hugo Jørgensen startede med spids og sirlig skrift et fødselsregister for danske travheste i 1894, han indførte ’frivilligt’ forbogstav fra 1897. Han stod for udskrivningen af det havde det første Dansk Traver-Derby i 1898, og så stod han stod bag udgivelsen af den første stambog i 1902.

Han var også en af de drivende kræfter med hensyn til import af avlshingste fra USA, og sammen med Julius Pajoncek stod han bag beslutningen om at købe hingsten The Dreamer for den tids ikke ringe sum af 40.000 kr. Det var ganske kort tid efter, at travselskabet i 1907 havde vundet Klasselotteriets store gevinst på 180.000 kr.

Importen af The Dreamer var blot én af mange importer fra USA, Hugo Jørgensen var involveret i.

Blandt hans andre mange initiativer og gøremål var arbejdet med auktioner, hesteskuer, propagandaløb i provinsen, international anerkendelse af Charlottenlund, registrering af sport og avl, information og foredragsvirksomhed, promovering af den professionelle del af sporten.

Læs også: Pomp og pragt

Blev ofte angrebet

Den internationale dimension og anerkendelse stod hans hjerte nær, og han var den eneste person, der både havde været aktiv deltager i den første internationale travkongres i 1891 i Baden-Baden og den anden i København i 1928.

Hugo Jørgensen er nr. 4 fra venstre i 1. række ved travkongressen i 1928 i København

Hans mangesidede virke og dynamiske indsats for dansk travsport og avl gav resultat, men havde også sine omkostninger, idet han ikke undgik at skabe uenighed og mistro blandt dem, der ikke så på tingene på samme måde. Han blev angrebet meget kraftigt og var tæt på at blive afskediget. Hans ’fjender’ lykkedes dog ikke med dette, hvilket dansk travsport skal være yderst taknemlig for. 

Af Travsportens Hall of Fame/CCJ og LD